Foreningen
I foreningen PAS PÅ DE UNGE arbejder vi på at forbedre forholdende for de mange unge, der mistrives. Vi ønsker at gøre op med det faktum, at mindst 20 % af alle danske unge mistrives i et omfang, hvor deres psykiske symptomer svarer til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Dertil kommer den voksende gruppe af unge, der mistrives, uden at det kan karakteriseres som psykisk sygdom.
Med foreningen ønsker vi at nedbringe antallet af unge i mistrivsel, bl.a. ved at udbrede en viden, der både henvender sig til de unge selv, deres pårørende, det professionelle netværk og befolkningen generelt. Derfor holder foreningen oplæg og workshops, der giver viden og værktøjer til gavn for de unge og dem omkring de unge. Vigtigst er foreningens mål om, at de unge modtager den form for hjælp, der gør, at de kommer i trivsel og kan opøve og udfolde de færdigheder, der skal til for at lykkes i livet. PAS PÅ DE UNGE læner sig op ad WHOs anbefalinger omhandlende mental sundhed. Anbefalingerne peger på, at løsningen på skal findes ved at give de unge en tilpasset og årsagsbaseret støtte, der styrker deres evne til at udøve kontrol over de aspekter, som indvirker på deres trivsel og heraf valgkompetencer og livsmuligheder. PAS PÅ DE UNGEs indsats bygger på evidens og udviklingspsykologiske teorier, der er omsat til praksisnære metoder, der tematiserer og behandler de personlige og sociale forhold, der former de unges trivsel på godt og ondt. Metoder som de unge kan forholde sig til og udvikle sig igennem.
De penge som foreningen indsamler gennem donationer og erhvervssponsorater går til at give de unge muligheden til at (gen)opbygge deres selvværd, mestringsstrategier og handlekompetencer, som grundlag for et liv i bedre trivsel med forbedret livsmuligheder.
PAS PÅ DE UNGE ønsker at give alle unge LIGE ADGANG til behandling af mistrivsel og bekæmpe social ulighed i Danmark.